English >>

Du er her: Home Forskningsområder Højniveau programmeringssprog

Print   Sitemap   Siteindex

Højniveau programmeringssprog


En programmørs valg af programmeringssprog er ofte et spørgsmål om vaner – og meget om følelser. Det betyder, at det ikke nødvendigvis altid er det optimale sprog, der vælges til en bestemt opgave. I CISS arbejder vi med en bred vifte af projekter, der handler om at vælge det bedste programmeringssprog til bestemte opgaver.

Sådan en udvælgelse afhænger af mange ting. Et sprog, der ville kunne spare tid i selve programmeringsprocessen er ikke nødvendigvis optimalt i forhold til det, der kaldes abstraktionsniveau – afstanden mellem sproget og så det maskinsprog, det pågældende hardware forstår. Nogle gange er der brug for en ’oversætter’ mellem de to, hvilket skaber risiko for, at der går detaljer tabt i oversættelsesprocessen.

Generelt set er valget af programmeringssprog et spørgsmål om balance mellem abstraktionsniveau og effektiv udnyttelse af hardwarens ressourcer. CISS’ forskning kan hjælpe virksomheder med at finde frem til lige netop det sprog, der er optimalt i forhold til de opgaver, de skal have løst.

 


Case story:

CISS deltager i en række forskningssamarbejder i forbindelse med højniveau programmeringssprog.

For eksempel er vi med i "Java Objekt i Embeddede Systemer" - et netværksprojekt, der har til formål at klæde danske virksomheder på til at kunne benytte Java som programmeringssprog, og vi kører lige nu et forskningssamarbejde sammen med Polycom, der handler om brugen af flersproget programmering i trådløse telefoner.

Læs mere om dette projekt her.


Skru op og ned for kraftværkerne
Siden december 2007 har CISS ph.d. Piotr Niemczyk arbejdet på et projekt hos DONG Energy, der har til formål at finde en metode til at skrue op og ned for kultilførslen til landets kraftvarmeværker – og dermed gøre dem i stand til at tilpasse produktionen til forbruget på et givent tidspunkt.