English >>

Du er her: Home Forskningsområder Objektorienteret analyse og design

Print   Sitemap   Siteindex

Objektorienteret analyse og design


Indlejret software udvikles ofte til bestemte produkter. Det betyder, at det ikke er nok i udviklingsprocessen at tænke på, hvilken opgave, softwaren skal løse – det er også nødvendigt at tænke både hardware og mekanik ind i processen. I CISS undersøger vi, hvilke metoder inden for objektorienteret analyse og design, der bedst passer til de udfordringer i forbindelse med softwareudvikling, som forskere og virksomheder står overfor.

Ude i virksomhederne ligger en del af problemet ofte i, at det er forskellige afdelinger og medarbejdere, der står for de forskellige dele af produktet. CISS’ analyse og design kan indgå tidligt i processen som en ’arkitekttegning’, hvor vi beskriver de forskellige udfordringer og problemstillinger, virksomheden kan komme ud for i forhold til software, hardware og mekanik – og ikke mindst samspillet mellem disse tre. Derved kan ingeniørerne forhøje kvaliteten af det endelige produkt – og arbejdsprocessen bliver med tiden mere effektiv, da fejlprocenten mindskes, og de derfor ikke i nær så høj grad bliver nødt til at gøre deres arbejde om, hvis tingene ikke virker.

 


Case story:

CISS har samarbejdet med Novo Nordisk om at videreuddanne virksomhedens softwareudviklere i forhold til objektorienteret analyse og design. Samarbejdet forgik i forbindelse med, at Novo Nordisk skulle udvikle et nyt værktøj til diabetikere.

Læs mere om samarbejdet her.


Styr din computer - med tungen
En af de alvorligste følger af en trafikulykke er, hvis man får en rygmarvsskade. I USA alene er der næsten 1/4 milion paraplegikere, rygmarvsskadede, mens tallet i Danmark "kun" er 3.000. Omkring halvdelen af dem er tetraplegikere - det vil sige, at de er lammet fra halsen og ned. Disse mennesker skal have hjælp til alt.