English >>

Du er her: Home Nyt fra CISS Nyheder Arkiv 2008

Print   Sitemap   Siteindex

CISS højt respekteret i den internationale bil- og flyindustri


Direktør for CISS, professor Kim Guldstrand Larsen, deltog i dagene 4.-5. juni i en konference i Berlin. Emnet for konferencen var systematisk test af software i bil-og flyindustrien, og blandt deltagerne var en lang række af verdens førende producenter inden for feltet. Desuden deltog et antal store produktionsvirksomheder, både danske og internationale, med interesse for systematisk test af software.

 

Under konferencen holdt Kim Guldstrand Larsen oplæg og deltog i en paneldiskussion med Malte Schwarze, Airbus, Maximillian Fuchs, BMW og Thomas Pütz, TRW.

 

”Jeg mener, at min deltagelse i konferencen – som den eneste repræsentant fra universitetsverdenen - er bevis på, at det er de rigtige ting, vi går og laver. Og vi vil naturligvis følge op på både den interesse, vi så fra danske virksomheder, og på de internationale kontakter, vi har fået skabt,” siger Kim Guldstrand Larsen.

 

Dette sker bl.a. allerede i den nærmeste fremtid, idet CISS’ vicedirektør Henrik Schiøler skal på besøg hos BMW i Tyskland i juni måned.

 

 


Styr din computer - med tungen
En af de alvorligste følger af en trafikulykke er, hvis man får en rygmarvsskade. I USA alene er der næsten 1/4 milion paraplegikere, rygmarvsskadede, mens tallet i Danmark "kun" er 3.000. Omkring halvdelen af dem er tetraplegikere - det vil sige, at de er lammet fra halsen og ned. Disse mennesker skal have hjælp til alt.