Antennerne ude efter en ph.d.’er

 Projektbeskrivelse

På SpaceCom A/S i Hobro vil man gerne medvirke til at uddanne nye forskere på Aalborg Universitet - og måske også selv ansætte dem siden hen.

De store gule plader med de runde brune pletter ligner bestemt ikke en af de antenner, familien Danmark i gamle dage havde skruet fast på taget. Men de antenner, som SpaceCom A/S i Ho-bro fremstiller, er heller ikke helt almindelige. De er specielt udviklet til at befinde sig på ting i bevægelse - fortrinsvis skibe men også militærkøretøjer eller lastbiler. Alligevel skal de holde en fast og sikker kontakt til kommunikationssatellitten.

”I gamle dage klarede man sig med en HF-radio ombord på skibene, og telegrafisterne var klar over, at der var tidspunkter, hvor der ingen kontakt var. I dag har et moderne skib lige så meget datakommunikation som en virksomhed på land,” forklarer direktør og daglig leder af SpaceCom, Johannes Christensen.

De antenner, som de 41 medarbejdere på SpaceCom producerer, skal altså sikre en fast forbindelse til den kommunikationssatellit, der er nærmest, så skibet kan holde telefon-, fax- og datakommunikationen - svarende til et ISDN-modem. Også selv om skibet ruller i høj sø.
”Derfor har vi specialiseret os i produktion af bevægelige trackingantenner. De har typisk tre aksler - og nogle sensorer, der føler, hvordan skibet bevæger sig. Når vi nu gerne vil leje en ph.d.-studerende fra CISS, er det fordi, vi gerne vil se, om vi kan ”spare” en aksel ved at lade en del af den mekaniske bevægelse blive overtaget af kunstig intelligens. Det kan nemlig gøre antennen både billigere og mindre,” påpeger Johannes Christensen.

Kender ikke mulighederne
På CISS har lektor Roozbeh Izadi-Zamanabadi netop fundet en egnet ph.d.-studerende til SpaceCom, Seyed Mohsen N. Soltanie. Det er Roozbeh Izadi-Zamanabadi, der har haft kontakt med SpaceCom, siden virksomheden henvendte sig til CISS for omkring halvandet år siden med et andet problem.

”Vi havde et møde, hvor CISS fortalte SpaceCom om muligheden for at leje en ph.d.-studerende, og vi blev enige om, at det er en god måde at gøre det på. Med de tilskud - og de skattefordele, der er for små og mellemstore virksomheder - så er det jo billigt. Når flere virksomheder ikke gør som SpaceCom og lejer en ph.d.’er, så tror jeg, det hænger sammen med, at virksomhederne simpelthen ikke aner, at den mulighed eksisterer. For hvis de vidste, hvor billigt det er, så tror jeg, at især de mindre virksomheder i langt større omfang ville benytte sig af det,” påpeger Roozbeh Izadi-Zamanabadi.

En god investering
Johannes Christensen er helt enig.
”Det er da genialt! Ellers ville en virksomhed som SpaceCom ikke have råd til at have en mand til at gå i tre år og bare forske. Og samtidig med at vi løfter vores produkt, så giver vi en stor del af vores viden til ham. Så på den måde giver vi noget tilbage til CISS,” forklarer Johannes Christensen og fortsætter: ”Vi skal naturligvis selv investere noget tid og nogle kræfter - men det vil vi også gerne. Det er en god ordning.”

SpaceCom-direktøren lægger ikke skjul på, at virksomheden har endnu et mål med at leje en ph.d.-studerende: ”Vi vil uden tvivl gerne ansætte vedkommende bagefter. Så har vi jo også været med til at præge hans uddannelse,” siger Johannes Christensen.

Vigtigt at samarbejde
Det kommende ph.d.-projekt er ikke det eneste samarbejde, der er mellem Aalborg Universitet og SpaceCom.
”Lige i øjeblikket har vi to grupper fra IAS, Intelligente Autonome Systemer, under Afdeling for Proceskontrol, der arbejder med et eksamensprojekt omkring løsning af en problem, vi har haft. SpaceCom’s stifter, administrerende direktør Peter Nielsen, er selv uddannet ingeniør, og for ham er det magtpåliggende, at kommende ingeniører ikke kun besidder akademisk viden - de skal også kunne omsætte den viden til noget, der skal kunne sælges. Derfor vil han gerne have, at virksomheden samarbejder med CISS - og med Aalborg Universitet - på så mange områder som overhovedet muligt,” forklarer Johannes Christensen, der roser CISS - og i særdeleshed Roozbeh Izadi-Zamanabadi - for at være gode til at samarbejde med erhvervslivet.

Softwaren tager over
Roozbeh Izadi-Zamanabadi har specialiseret sig i sikkerhedskritiske systemer. Og han taler sig hurtigt varm, når han forklarer, hvordan sensorer på den ene side sikrer, at SpaceCom’s antenne peger i den rigtige retning - men også hvordan software på den anden side kan gå ind og ”tage over” hvis en sensor af en eller anden grund ikke skulle virke. Softwaren kan altså simulere, at sensoren virker - samtidig med at den sender signal om, at noget er i stykker. På den måde mister skibet ikke kontakt til omverdenen, selv om en enkelt komponent skulle være i uorden.

Halvdelen af verdens handelsflåde sejler rundt med en antenne fra Hobro. Men det er der ingen, der kan se. Den er kapslet ind i en hvid glasfiberboble, der bærer navnet på den virksomhed, der har produceret den signalterminal, den router, der sidder under dæk.

For søfolk er kommunikationssikkerhed til søs i dag en selvfølge. Takket være en virksomhed fra Hobro. Og lidt forskerbistand fra CISS.