English >>

Du er her: Home Projekter Afsluttede projekter - case stories

Print   Sitemap   Siteindex

CISS bidrager til dyrevelfærd


Et af CISS’ første virksomhedssamarbejder foregik i årene 2004-2007. CISS arbejdede tæt sammen med virksomheden Skov A/S, der producerer klimastyrings- og produktionsovervågningssystemer til dyrehold. CISS’ repræsentanter i samarbejdet var de to ph.d.-studerende Jens Alsted Hansen og Jan Jacob Jessen, der arbejdede på et projekt, der omhandlede sensor-styret klimastying i svinestalde.

 

Softwaregruppeleder hos Skov A/S, Martin Riisgaard-Jensen, fortæller: “Vi har i et stykke tid været overbevist om, at der findes teknologier og teorier, som hverken vi eller branchen udnytter i dag, og netop da vi for alvor besluttede at kaste os ud i udforskningen af ny teknologi, slog CISS sig op som et erhvervsrettet forsknings-center. Grundideen er at indbygge ’godt landmandskab’ i det automatiserede system. Ud over de større og større besætninger er der nemlig i udlandet en tendens til at benytte sig af dårligere og dårligere kvalificeret arbejdskraft. Derfor vil det være til gavn for dyrene, men det vil også være til gavn for landmanden, fordi

                                         dyrene vokser bedre, og kødets kvalitet øges”

 

Han er meget tilfreds med resultatet af projektet. “Jeg synes, samarbejdet er gået fint. Alle vores forventninger er blevet opfyldt – og I løbet af de næste par år vil vi begynde at implementere de teknologier, de to ph.d.-studerende har udviklet,” fortsætter han. ”Jeg mener, at de teknologier, som Jens og Jan har arbejdet med, vil medvirke til, at Skov – som den første inden for vores branche – tager det teknologispring, der under alle omstændigheder vil ske inden for vores område. Og det, at vi er de første, vil styrke og udvide den førerposition, vi allerede har på et marked i stærk vækst.

 

Viser vejen

 

“Når et firma som Skov ønsker at udvikle deres klimakontrolsystemer ved hjælp af indlejret software, så er der en jungle af mulige teknologier og teorier, de kan bruge. Det, vi har gjort, er at vise dem en vej gennem den jungle, vise dem en måde, de kan gøre det på,” forklarer Jan Jacob Jessen. De teknologier, de har arbejdet med, omhandler fejlfindingssystemer, sensosrfusionssystemer og kontrolenhed til sensorerne – teknologier, der kan benyttes til at danne mere pålidelige og robuste klimasensorsystemer.

 

De to ph.d.-studerende har også fået en værdifuld viden fra samarbejdet. ”Der var en løbende videnoverførsel i begge retninger,” siger Jens Alsted Hansen, og Jan Jacob Jessen samtykker.. ”Vi fik indsigt i, hvordan et firma som Skov fungerer – virkeligheden ude i virksomhederne er ofte meget anderledes end den, vi oplever på universitetet. De møder andre udfordringer, som man må tage i betragtning I løbet af produktudviklings-processer. Vi har kunnet benytte den viden I vores senere arbejde,” afslutter Jan Jacob Jessen.


Indlejrede systemer skal tale Java
I efteråret 2007 startede et nyt netværksprojekt, Java Objekt i Embeddede Systemer, der – med CISS som projektleder – har til formål at udveksle erfaring og viden og på længere sigt klæde danske virksomheder, der arbejder med indlejret softvare, optimalt på til at benytte Java som programmeringssprog.