Verden som én stor server

"I gamle dage måtte du købe en generator, hvis du ville have strøm. Den skulle selvfølgelig være stor nok til at klare dine spidsbelastninger, men resten af tiden ville den bare stå og producere det nødvendige. På den måde blev den ikke udnyttet optimalt. I dag har vi elnettet, som sørger for, at vi får nøjagtig den strøm, vi har behov for, og vi betaler for det, vi bruger. Jeg arbejder med at skabe noget lignende for computerkraft," siger lektor ved institut for datalogi, Josva Kleist.

At skabe et globalt net for computerkraft har mange fordele - både for virksomheder og forskere.

"I dag bliver virksomheder nødt til at investere i en supercomputer eller en såkaldt klynge, hvis de har brug for meget stor regnekraft. Hvis de i stedet kunne sende opgaven ud på et net via en ganske almindelig computer og så betale for den regnekraft, de brugte, ville de spare mange penge," siger Josva Kleist.

Men også forskningen og udviklingen af for eksempel indlejrede systemer kan få stor nytte af et kommende netværk for computerkraft. Det er her, CISS kommer ind i billedet.

"Indlejrede systemer har i dag meget begrænsede ressourcer, men hvis de kunne hente regnekraft fra et netværk, kunne de måske udføre mange nye og meget større opgaver," siger Josva Kleist.

Allerede under månelandingerne benyttede man faktisk denne teknologi. Computeren i månelandingsmodulet var af naturlige årsager forholdsvis lille på grund af de begrænsede strøm-ressourcer, så alle store beregninger blev fortaget på jorden og sendt op til astronauterne.

"På samme måde kunne man forestille sig, at indlejrede systemer i alverdens elektroniske apparater kunne hente regnekraft fra netværket og dermed blive i stand til at foretage meget mere komplicerede beregninger, end de kan i dag," siger Josva Kleist.

Eksisterer allerede

Teknisk er der altså ikke noget i vejen for, at det kan lade sig gøre, og allerede i dag har forskere stor gavn af den såkaldte GRID-teknologi. "I nordisk regi har vi et netværk, hvor der hele tiden er koblet 4-5000 computere til. Det bliver brugt af forskere, når de står med et meget beregningstungt problem - som for eksempel test og verifikation af indlejrede systemer, som er et af kerneområderne for CISS. Udregningerne sker på supercomputere eller klynger rundt omkring i verden, men den enkelte forsker benytter sig bare af sin almindelige computer uden at bekymre sig om, hvor beregningen reelt bliver udført," siger Josva Kleist.

Også for private

På længere sigt regner Josva Kleist med, at GRID-teknologien vil blive en del af vores alle sammens hverdag. Der er nemlig også store fordele at hente for den enkelte privat-bruger.

"I dag har mange af os en computer stående, som kan meget mere, end vi bruger i det daglige. Hvis vi i stedet kunne hente regnekraft, ligesom vi henter strøm, når vi havde brug for den, ville vi spare en del penge. Vi ville slippe for at gå ud og investere i en ny og større computer, hver gang teknologien var ’løbet fra os’, og den gamle ikke længere kunne klare spidsbelastningerne i de nye programmer og de nye opgaver, som computeren skal håndtere," siger Josva Kleist.

Safety first

Der er dog stadig nogle store udfordringer, som skal overvindes, før GRID-nettet bliver brugbart og interessant for den enkelte privatbruger. Først og fremmest skal der arbejdes med sikkerheden.

"Vi vil jo gerne være sikre på, at ingen kan se, hvad vi laver på vores computer. Når vi sender en opgave ud på netværket, skal den måske løses på en anden mands computer, og vi skal sikre, at han ikke kan følge med i det hele. På mange områder skal vi have en langt større sikkerhed, end der er på telefonnettet, hvor vi i dag stoler på, at telefonselskaberne ikke aflytter os eller lader nogle gøre det. Vi skal simpelthen sørge for, at det slet ikke kan lade sig gøre. Det er nok den største udfordring, vi står overfor, før et globalt computerkraft-netværk kan blive en realitet," siger Josva Kleist.