ARTEMIS

ARTEMIS-projektet godt i gang
Det fælles-europæiske ARTEMIS-projekt er nu igangsat. Som kulmination på mange års grundigt forarbejde blev der i maj åbnet for indlevering af projektforslag.
Baggrund
Formålet med ARTEMIS (Advanced Research and Technology for EMbedded Intelligence and Systems) er at udbrede de europæiske kompetencer inden for komplekse systemer – med det formål at udvikle nye, forbedrede produkter til gavn for den europæiske økonomi, arbejdsmarked og livskvalitet. Som noget helt enestående arbejder ARTEMIS på at skabe samarbejdsforbindelser mellem industri, universiteter og andre forskningsinstitutioner – og dermed også at bygge bro mellem private virksomheder og forskningsverdenen. Endvidere bygger projektet på samarbejde på tværs af landegrænser; således skal der være repræsentanter fra mindst tre forskellige ARTEMIS-medlemslande i hvert projekt. Derved sikres udbredelsen og udvekslingen af viden og ideer i størst mulig grad. Projekterne finansieres delvist af EU-midler, delvist af de deltagende virksomheder og delvist af de lande, deltagerne kommer fra.
Projektramme
På basis af et stort forarbejde foretaget af ARTEMIS’ styregruppe og en række europæiske forskningsinstitutioner er der blevet fastlagt tre overordnede R&D-områder:
- Reference Designs & Architectures
- Seamless Connectivity & Middleware
- System Design Methods & Tools
På baggrund af disse er der blevet udvalgt 8 under-forskningsprogrammer, som de projektforslag, som indsendes under første call, skal ligge inden for. Programmerne er blevet udvalgt ud fra ideen om, at programmerne skal repræsentere områder, hvor den europæiske industri vil kunne levere teknologiske løsninger på en række aktuelle samfundsmæssige problemstillinger, herunder f.eks. udgifter til sundhedsvæsenet, energibesparelse og transportsikkerhed (ARTEMIS-magasinet s. 9).
De 8 områder er i indeværende år:
1. Methods and processes for safety-relevant embedded systems.
2. Person-centric health management.
3. Smart environments and scalable digital services.
4. Efficient manufacturing and logistics.
5. Computing environments for embedded systems.
6. Security, privacy and dependability in embedded systems for applications, networks and services.
7. Embedded technology for sustainable urban life.
8. Human-centric design of embedded systems.
Områderne evalueres løbende i forhold til deres relevans, så projekterne hele tiden målrettes de vigtigste teknologiske udfordringer i samfundet.
Projektansøgninger
8. maj i år blev der åbnet op for ansøgninger til den først pulje EU-midler på 100 millioner Euro. Deadline er 3. september 2008, hvilket betyder, at det danske initiativ D-Artemis ikke når at få nogle ansøgninger ind i år. Alt er dog kørt i stilling til at udvide de samarbejder og kontakter, der allerede er skabt på forårets indledende møder, så de første dansk-ledede projektansøgninger kan indsendes til de efterfølgende calls. Danske virksomheder kan dog stadig nå at være med i årets projekter, da en lang række af de ansøgninger, der allerede er indsendte, stadig søger flere samarbejdspartnere. Du kan se en liste over projekterne på ARTEMIS' hjemmeside om deres Brokerage Event i februar her.
Nyt magasin på gaden
ARTEMIS-projektet udgav i juni et magasin, hvor interesserede kan læse mere om projektet. Blandt andet fortælles historien om, hvordan projektet har udviklet sig i de forgangne fire år; der er interviews med repræsentanter fra hhv. Nokia og Philips, der udtaler sig om deres projektideer og om, hvilke perspektiver, de kan se i ARTEMIS-projektet, og der er en vejledning til, hvordan man indsender et projektforslag.
Hvis du har lyst til at læse magasinet, kan du downloade det her.
Du kan også læse mere på hjemmesiderne her:
www.d-artemis.dk
www.artemisia-association.eu
https://www.artemis-ju.eu/call_2008
|