English >>

Du er her: Home Projekter Nationale samarbejdsprojekter D-Artemis

Print   Sitemap   Siteindex

D-Artemis


Danske virksomheder skal med i EU-pulje

Europa-Kommissionen tog i 2006 initiativ til dannelsen af en række fælleseuropæiske initiativer på teknologiområdet, og et af de første er ARTEMIS.

 

Det er et initiativ, der skal styre Europas forskning og udvikling i indlejrede systemer, som får stadig større betydning i mange vigtige erhvervssektorer.

 

Budgettet for ARTEMIS-initiativet forventes at være ca. 3 mia. Euro over syv år, hvoraf mere end halvdelen vil komme fra erhvervslivet og resten fra EU-medlems-

staterne og associerede lande samt Kommissionen.

 

”En forudsætning for at deltage i ARTEMIS er derfor, at de enkelte lande selv bidrager økonomisk. Derfor er vi et konsortium, der i foråret 2007 har søgt forskningsministeriet om midler til at skabe national opmærksomhed omkring ARTEMIS-programmet, så vi kan få parret danske virksomheder med forsknings-institutionerne og dermed være klar til det næste skridt; nemlig at få etableret nogle projekter, der kan opnå den nødvendige støtte fra Forskningsministeriet til at kunne deltage i ARTEMIS,” forklarer vicedirektør for CISS, lektor Arne Skou.

 

Mål: To større ansøgninger

 

Parterne bag det danske projekt, D-Artemis, er kompetenceklyngerne DaNES og Pervasive Computing, samt CISS, Alexandra Instituttet, Syddansk Universitet, DTU, Aarhus Universitet og ITEK, der står som projektansvarlig. Desuden deltager syv virksomheder. ”D-Artemis har modtaget knap to millioner til at få etableret den struktur og få skabt de kontakter, der meget gerne skal føre til, at Danmark i løbet af det næste halvandet år har to større ansøgninger liggende i ARTEMIS-programmet,” forklarer Arne Skou og fortæller, at man allerede har holdt det første informationsmøde med potentielt interesserede virksomheder.

 

Målet med ARTEMIS-initiativet er at bidrage til at bevare Europas stilling som verdensførende inden for indlejrede systemer. Det europæiske erhvervslivs egne investeringer inden for indlejrede systemer anslås at være ca. 15-20 mia. Euro årligt. I dag investerer næsten halvdelen af Europas 100 største virksomheder i forskning i indlejrede systemer, og de fleste af de 25 europæiske virksomheder, som bruger flest penge på forskning, er afhængige af indlejrede systemer til deres produkter og tjenester.

 

”Den danske regering ønsker, at flere danske virksomheder deltager i internationale EU-støttede projekter som ARTEMIS, og derfor håber D-Artemis på, at der vil være den nødvendige økonomiske velvilje til at gøre det muligt for dansk industri og dansk forskning at gøre sig gældende i ARTEMISprogrammet,” slår Arne Skou fast.

 

 

Læs mere om D-Artemis her.

Du kan læse mere om ARTEMIS her.

 

 


Skru op og ned for kraftværkerne
Siden december 2007 har CISS ph.d. Piotr Niemczyk arbejdet på et projekt hos DONG Energy, der har til formål at finde en metode til at skrue op og ned for kultilførslen til landets kraftvarmeværker – og dermed gøre dem i stand til at tilpasse produktionen til forbruget på et givent tidspunkt.