English >>

Du er her: Home Projekter Nationale samarbejdsprojekter MoDES 2

Print   Sitemap   Siteindex

MoDES 2


SMV'er får adgang til nyeste forskning

Mange forsknings- og udviklingsprojekter er så ’tunge’, at det kun er de

store og teknologi-stærke virksomheder, der kan deltage. De har mulighed

for at afse ressourcer og medarbejdere til projekter, der måske løber over

flere år.

 

Men nu står CISS i spidsen for et projekt, der giver de små og mellemstore virksomheder adgang til den nyeste viden om modelbaseret udvikling – og

dermed få et teknologiforspring, der kan mærkes.

 

MoDES 2 hedder projektet, og det adskiller sig på flere punkter fra andre projekter, CISS deltager i. ”Helt væsentligt er det, at virksomheder, der skal deltage i MoDES 2, ikke tidligere har haft kontakt med CISS. Det betyder, at vi lige nu er ude og skabe kontakt til helt nye små og mellemstore virksomheder, der kunne tænkes at have en fordel af at være med i projektet,” fortæller vicedirektør for CISS, lektor Arne Skou.

 

Sammenhængende metoder og værktøjer

 

Som navnet antyder, står MoDES 2 på skuldrene af et igangværende projekt, MoDES – Model Driven Development of Intelligent Embedded Systemet, der løber fra 2006 til 2010 . MoDES har til opgave at undersøge mulighederne for at udvikle en sammenhængende design-metodik for intelligent indlejret software – med tilhørende modeller, teknikker og værktøjer. En slags fælles referenceramme for alle processerne i modelbaseret udvikling, der gør det muligt at arbejde hurtigere og langt mere effektivt i udviklingsfasen.

 

”Det er Det Strategiske Forskningsråd, der har finansieret MoDES, og det er dem, der har inviteret MoDES og andre igangværende projekter til at arbejde videre på den måde, at vi nu skal søge samarbejdsprojekter med erhvervslivet,” forklarer Arne Skou.

 

Satser på to-tre projekter

 

CISS har modtaget½1/2 mio. kr. til projektet og er nu i fuld gang med at afsøge markedet for små og mellemstore virksomheder, der kunne være interesseret i at blive endnu skarpere på modelbaseret udvikling. Herefter går man i gang med at se på, hvilke projekter det vil være realistisk at gennemføre. ”Vi satser på at sætte to-tre projekter i gang. Og de virksomheder, der deltager i netop det her projekt, har mulighed for at få medfinansieret deres deltagelse. Det gør det attraktivt for små virksomheder, der ellers ikke ville have mulighed for indgå i forsknings- og udviklingsprojekter,” påpeger Arne Skou.

 

Bag MoDES 2 står CISS som projektleder, og desuden deltager Syddansk Universitet (Mads Clausen Instituttet i Sønderborg) og DTU (IMM) i København.

 

 

 

Du kan læse mere om MoDES her.

 

 

MoDES - Model-Driven Development of Intelligent Embedded Systems


Styr din computer - med tungen
En af de alvorligste følger af en trafikulykke er, hvis man får en rygmarvsskade. I USA alene er der næsten 1/4 milion paraplegikere, rygmarvsskadede, mens tallet i Danmark "kun" er 3.000. Omkring halvdelen af dem er tetraplegikere - det vil sige, at de er lammet fra halsen og ned. Disse mennesker skal have hjælp til alt.