English >>

Du er her: Home Projekter Virksomhedssamarbejde

Print   Sitemap   Siteindex

Kirk Polycom - flersproget programmering


I det øjeblik, man tager sin telefon for at ringe, er telefonen helt ligeglad med, om man taler dansk, engelsk eller urdu. Hvad der derimod ikke er ligegyldigt er, hvilket programmeringssprog man benytter, når man udvikler nye trådløse telefoner.

 

Det kan teknisk direktør for Polycom – det tidligere Kirk Telecom – Erik Stridbæk, bekræfte. ”De systemer, vi benytter, skal være så åbne som muligt, så vi hurtigt og nemt kan tilrette dem. Og samtidig kræver det ekstra høj sikkerhed – der er ikke plads til fejl. I gamle dage plejede vi at sige, at ’Hvis det er Kirk, skal det virk´’”, forklarer Erik Stridbæk og fortsætter:

 

”Alle platforme i vores DECTtelefoner er nogen, vi selv har bygget op, og de er programmeret i forskellige programmeringssprog. Og det er vigtigt, at alle platforme kan tale sammen. Havde det været en computer, vi havde stået med, havde vi nok valgt en open source-platform som Linux, men eftersom en trådløs telefon har en meget begrænset ’harddiskkapacitet’, er Java uden tvivl det sikreste valg. Derfor har vi store forventninger til det ph.d.-projekt, Stephan Korsholm er i gang med på CISS.”

 

Kan ikke bare skifte sprog

Ph.d.-studerende Stephan Korsholm kommer selv fra det tidligere Kirk Telecom. Og han siger: ”Java har den fordel, at man opdager programmeringsfejl tidligere end i andre programmeringssprog. Det gør, at man ikke skal så langt tilbage i processen for at rette dem – og i sidste ende betyder det mere effektivitet. Selve programmeringstiden bliver altså kortere. Men - hvis alt skal programmeres om i Java, vil det tage lang tid, hvor virksomheden ikke er produktiv. Så i praksis er det nærmest umuligt at skrive al virksomhedssoftware om til et andet sprog. Det skal foregå lidt gradvist.”

 

Den udfordring er han og Polycom gået i gang med at løse. Målet med Stephan Korsholms ph.d. er nemlig at gøre det muligt at benytte flere forskellige udviklingssprog sideløbende. Det gør, at nyuddannede ingeniører, der har arbejdet med Java på universitetet, kan programmere i Java, mens de erfarne kolleger enten kan fortsætte med C eller begynde at arbejde med Java. Der vil stort set være frit valg.

 

Flersproget programmering er nyt

Stephan Korsholm forventer, at Polycom i løbet af en årrække skal have lavet al sin softwareprogrammering i Java, men takket være Stephan Korsholms ph.d.-projekt behøver virksomheden ikke have så travlt. Og det gør projektet temmelig enestående. For mens adskillige virksomheder på verdensplan har skiftet programmeringssprog - og har skrevet tykke håndbøger om, hvordan man gør det – er der hidtil ingen, der har haft held med at benytte flere forskellige programmeringssprog sideløbende.

 

Det bliver derfor ikke kun Polycom, der kan glæde sig til, at Stephan Korsholm om to år er færdig med sin ph.d. og har fået offentliggjort sine akademiske artikler, der beskriver, hvordan man kører med flersproget programmering.  


Turbo på processen
Hos virksomheden ETI i Nørresundby går CISS ph.d. Rasmus Abildgren i disse dage og lægger sidste hånd på sit ph.d.-projekt om optimering af udviklingsprocesser.