English >>

Du er her: Home Projekter Virksomhedssamarbejde

Print   Sitemap   Siteindex

Ph.d'er på anparter


 Projektbeskrivelse

 

CISS i Aalborg og CSI i Sønderborg deles om ph.d.-studerende Rune Torbensen, der trækker på viden fra begge centre - og som kan sidde nede i Sønderborg og, via videokonferencesystem, være i stue med sin vejleder.

 

Den 1. oktober 2005 startede endnu en ph.d.-studerende, Rune Torbensen, på CISS. "Rune skal blandt andet arbejde med modularisering af kommunikationskomponenter til Home Automation, så for eksempel mennesker med handicap kan styre en lang række maskiner og funktioner i deres hjem ved hjælp af trådløs teknologi - for eksempel Bluetooth. Sådan nogle systemer findes i et vist omfang allerede - men de er proprietære systemer, det vil sige, at de forskellige systemer ikke kan "tale sammen". Derfor er det meningen, at det, Rune skal udvikle, skal bygge på åbne standarder", forklarer Rune Torbensens vejleder, vicedirektør Henrik Schiøler, CISS.

 

Det er nu ikke meget, vejlederen ser til sin ph.d.-studerende. Rune Torbensen bor nemlig i Sønderborg og har sin daglige gang på Center for Software Innovation, CSI, der, ligesom CISS, er et it-kompetencecenter under Den Jysk-fynske It-satsning. Derfor er der også lavet en samarbejdsaftale mellem CISS og CSI vedrørende Rune Torbensen.

 

Ph.d’eren som videnbærer
"CISS' styrke er kommunikation - altså at få den indlejrede software til at "tale" med andre komponenter, for eksempel via trådløs teknologi. Her har CISS en unik ekspertise, og den ekspertise har vi stor interesse i at gøre brug af hernede på CSI, hvor vi i højere grad er knyttet op på det, man kalder mekatronik. Derfor regner vi med, at samarbejdet mellem CSI, CISS og Rune vil betyde, at Rune bliver en slags videnbærer mellem centrene", forklarer adm. direktør for CSI Bo Balstrup.

 

"Jeg kommer selv fra erhvervslivet, hvor jeg har mine rødder i mekatronikken, så derfor ledte jeg efter en vejleder til mit ph.d-projekt, der havde stor viden om trådløs teknologi, her fandt jeg Henrik Schiøler på CISS", supplerer Rune Torbensen.

 

Vejledning på video
Som alle andre ph.d.-studerende er Rune Torbensen, som en del af kontrakten, forpligtet til at undervise på Aalborg Universitet et vist antal timer om måneden. Han er derfor projektvejleder for en gruppe 7. semesters studerende, der er i gang med et projekt inden for det område, hvor Rune Torbensen selv arbejder.

 

"I princippet er jeg i Aalborg en uge hver sjette uge, men de studerende kan have brug for yderligere vejledning, og det er ikke sikkert, at holdet kan vente på, at jeg kommer fysisk til stede - eller jeg kommer til Aalborg. Derfor er vi koblet op via et videokonferencesystem, så vi kan holde vejledermøder, hvor vi kan se hinanden, mens vi taler sammen - også selv om jeg sidder i Sønderborg. Det bruger jeg i øvrigt også, når jeg selv har brug for vejledning hos Henrik Schiøler", forklarer Rune Torbensen, der ikke føler sig spor splittet, selv om han har to forskellige "arbejdsgivere" - en i hver ende af Jylland.

 

Ønsker du information om samarbejdsprojekter med ph.d.-studerende, kontakt CISS på: cissinfo@ciss.dk

 


Turbo på processen
Hos virksomheden ETI i Nørresundby går CISS ph.d. Rasmus Abildgren i disse dage og lægger sidste hånd på sit ph.d.-projekt om optimering af udviklingsprocesser.