Send en mail- med tungen

En af de alvorligste følger af en trafikulykke er, hvis man får en rygmarvsskade. I USA alene er der næsten en kvart milion paraplegikere, rygmarvsskadede, mens tallet i Danmark "kun" er 3.000. Omkring halvdelen af dem er tetraplegikere - det vil sige, at de er lammet fra halsen og ned. Disse mennesker skal have hjælp til alt.

På SMI, Center for Sanse-Motorisk Interaktion, på Aalborg Universitet, er lektor, ph.d. Lotte NS Andreasen Struijk i gang med et projekt, der forhåbentlig vil gøre det muligt for disse mennesker selv at gå på internettet og skrive e-mails og sms´er.

I daglig tale kaldes projektet "tungeprojektet". Vi bruger en ganebøjle i akryl som den, mange børn har haft, hvis de har fået rettet tænder. Heri placerer vi en række sensorer, som man så skal kunne betjene ved hjælp af tungen, siger "Lotte N.S. Andreasen Struijk, der samarbejder med sin kollega, adjunkt Romulus Lontis, om projektet.

I Praksis fungerer det på den måde, at man vil få indopereret en lille metal-enhed i tungespidsen, og det er denne metalenhed, man aktiverer sensorerne med.

Spil Packman med tungen

Lotte NS Andreasen Struijk arbejder med flere forskellige modeller. En af dem er et system med 12 sonsorer, der fungerer ligesom tastaturet på en mobiltelefon, hvor man jo også kan skrive beskeder - sms. Derudover skal der være en slags mini joystick, så man kan navigere på sin computerskærm - eller for eksempel spille spil.

"Men det er jo ikke vores tanke, at brugerne skal sidde med en ledning ud af munden og ned til pc´en. Derfor har vi kontaktet CISS for at prøve at finde en løsning på, hvordan vi kommunikere trådløst mellem pc´en og ganetastaturet," påpeger Lotte N.S. Andreasen Struijk.

Den opgave sidder vicedirektør i CISS, lektor Henrik Schiøler, med. Og han har allieret sig med ph.d. studerende Trung Dung Ngo.

"Den største udfordring er faktisk energitilførslen. For at sensorerne på ganetastaturet skal fungere, skal der være strøm - men brugerne må jo ikke få stød, så strømmen skal være minimal," forklarer Henrik Schiøler.

Måske test til sommer

Han og Trung Dung Ngo overvejer i øjeblikket flere løsningsmodeller, og alle har deres udfordringer. Eksempelvis må et batteri jo ikke blive vådt...

Den anden udfordring ligger i at finde en trådløs teknologi, der kan fungere selv ved så lav strøm - men Lotte NS Andreasen Struijk er optimist.

"CISS har kompetencerne, når det gælder indlejret software - og så er det vores fordel, at de ligger lige i nærheden, så vi hurtigt kan stikke hovederne sammen. Og Henrik Schiøler er fuld af ideer, så jeg håber, at vi vil være i stand til at køre den første tests sammen med rygmarvsskadede personer i løbet af sommeren 2007," fortæller hun.

Trungeprojektet er oprindeligt startet ved hjælp af midler fra Statens Teknisk Videnskabelige Forskningsfond og Det Obelske Familiefond, men finansieres nu delvist af spin-off virksomheden TKS A/S, der etableret ud fra projektet af Aalborg Universitet i samarbejde med virksomhederne NOVI Innovation og SAHVA Innovation. Målet er at gøre ganetastaturet modent til produktion inden for et til to år.

Læs mere om tungeprojektet på:

http://www.smi.hst.aau.dk/~naja/TCS.html