Turbo på processen

 Projektbeskrivelse

Hos virksomheden ETI i Nørresundby går CISS ph.d. Rasmus Abildgren i disse dage og lægger sidste hånd på sit ph.d.-projekt om optimering af udviklingsprocesser. Fokus for projektet er at udvikle en metode til at estimere, hvor lang tid det vil tage at udvikle et bestemt hardwareprodukt.

”I ethvert udviklingsprojekt har man som udgangspunkt en idé om, hvad man vil lave – spørgsmålet er så, hvor lang tid, det vil tage at udvikle produktet. Virksomheden har ofte behov for at koordinere udviklingsperioden med kunder og samarbejdspartnere, så det er nødvendigt med rimelig nøjagtighed at vide, hvor lang tid det vil tage at udvikle den enkelte del. I forbindelse med softwareudvikling har man adgang til konkrete værktøjer til estimering af udviklingstid, men det samme er ikke gældende i forbindelse med hardwareudvikling,” fortæller Rasmus Abildgren.

Værktøj til beregning af udviklingstid

Målet med hans arbejde hos ETI er at konstruere et værktøj, så sådanne bedømmelser af udviklingstid ikke længere blot skal foretages ad hoc. I korte træk kan man sige, at udvikleren skal kunne stille krav op om, hvad det enkelte produkt skal kunne, og så skal værktøjet kunne bedømme, hvor lang tid, det vil tage at udvikle det i. Derudover er det også meningen, at det nye værktøj skal kunne rådgive virksomheden om, i hvilken form det vil være mest fordelagtigt at lave produktet i forhold til kombinationen af hardware og software – f.eks. om egenskaberne skal ligge i selve hardwaren i form af FPGA’er (Field Programmable Gate Arrays), eller om man bør benytte en bestemt processor. 

Ingeniørens erfaring

Udviklingstiden handler ikke blot om, hvilke egenskaber, der skal bygges ind i et produkt - et element, der også kan have stor betydning, er de enkelte ingeniørers erfaring målt på antallet af år, de har arbejdet med den specifikke form for hardware. Dette integreres også i værktøjet. ”Vi laver et estimat på, hvor erfarne de ingeniører, der vil komme til at arbejde på udviklingsprojektet, er. For at gøre det så nøjagtigt som muligt, integrerer vi et feedback-element i systemet, så vi hele tiden kan gøre det mere præcist,” fortæller Rasmus Abildgren. Har en ingeniør således været hurtigere eller langsommere om et projekt end forventet, vil den oplysning blive inddraget i vurderingen af udviklingstiden for personens næste projekt.

Den mest fordelagtige platform

Et andet vigtigt aspekt af en udviklingsproces er at finde frem til den mest fordelagtige platform til produktet. I den forbindelse har Rasmus Abildgren set på egenskaberne ved selve de algoritmer, der anvendes i produktet. ”Når man anvender algoritmer, kan man se på det, der kaldes deres iboende parallelitet – altså hvilke handlinger, der ikke er indbyrdes afhængige og derfor kan udføres på samme tid i systemet,” forklarer Rasmus Abildgren. ”Det er her, FPGA’erne kommer ind som et stykke hardware, der er særligt egnet til at udføre parallelle handlinger, da man i en FPGA kan designe sin helt egne dedikerede processor, som kan løse en specifik opgave.”

Projektet afsluttes den 15. april i år, og til den tid håber Rasmus Abildgren at kunne overdrage ETI et færdigt værktøj, der vil kunne hjælpe dem til at finde frem til den helt rigtige udviklingsproces og platform til deres fremtidige produkter.